Valg af hjemmesideleverandør
Webstandarder.dk 25. Februar, 2007I kampen om at fremme korrekt brug af webstandarder, der sikrer dig som kunde en moderne hjemmeside med størst mulig fleksibilitet, vil vi gerne hjælpe dig med at vælge en moderne hjemmesideleverandør.
Vi vil igennem de næste par uger lave en liste med ”dårlige” og ”gode” hjemmesideproducenter. Listen vil udelukkede fokusere på de teknikker virksomhederne benytter, og om de gør korrekt brug af webstandarder. De kvalifikationer de ellers besidder, har derfor intet med listen at gøre.
Tilmelding af virksomheder
Det vil være muligt at tilmelde danske virksomheder, med henblik på at kategorier som ”Godkendt W3C leverandør” eller ”Afvist W3C leverandør”.
Jeg håber der vil være en stor opbakning til dette, og alle henvendelser kan rettes til info@webstandarder.dk med emnet: ”Tilmelding af virksomheder”.
Du skal være velkommen til at sende flere hundrede virksomheder, men HUSK at kategoriser dem som værende godkendt/afvist. Alle virksomheder vil blive gennemgået før de bliver tilføjet.


25. Februar, 2007 kl. 23:36
Så har jeg sendt en liste med gode som dårlige :).
25. Februar, 2007 kl. 23:54
Hej Ian
Der skal nok komme nogle “optagelses krav” - jeg forestiller mig, at kravene bør være “valid strict doctype”.
26. Februar, 2007 kl. 11:15
Jeg havde en snak med OIO, da jeg vil være sikker på, at det rent lovgivningsmæssigt er tilladt at lave denne liste. De fremhævede deres liste 20 standarder, der blev lavet i forbindelse med kommunalreformen. Denne beskriver kort hvilke standarder, der anbefales.
Det kunne være interessant, at lave en lignende liste eller måske benytte denne som værende en ”støtte”. Det er vigtigt, at kriterierne udelukket fokuserer på det tekniske – det sidste jeg ønsker er sagsanlæg fra 100 virksomheder, der har fundet deres navn på en liste.
Hvis der er nogle, som kan rådgive i henhold til lovgivningen, hører jeg meget gerne fra jer. Listens formål er, at fremme brugen af standarderne og hermed presse de virksomheder, som er lidt for tilbagelænet i dag.
Skriv endelig til info@webstandarder.dk hvis du kan rådgive i henhold til lovgivningen.